MARIENDALS HISTORIE

Med hjælp fra lokalbefolkningen, egnsarkivet, familie til folk der har boet på Mariendal og forhenværende ansatte, har Elin Holst fået samlet det foreliggende materiale. Tak til alle som har bidraget med erindinger, praktisk hjælp m.m. 

MARIENDAL 1906

Den tidligste beskrivelse vi har af Mariendal er fra 1906 og stammer fra bogen "Danske herregårde" af La Cour. 

Citat fra bogen:
Mariendals hovedbygning er herskabelig, opført af grundmur og beklædt med tegltag. Laden er bygget af kampesten og ligesom de øvrige avlsbygninger med undtagelse af hestestalden havde den tag af bølgeblik. Hestestalden ligger mod vest, vognport og beboelseshus mod syd, kostald og materialehus mod øst, alle opført i bindingsværk.

Ejeren er Hr. Lehnsbaron O.T.C. Gyldenkrone til Vilhelmsborg.

Ejendomsskylden er kr. 80.000.
Brandforsikring for hovedbygning og stald kr. 65.000.

Gårdens samlede areal udgør ca. 146 tdr. land, heraf ager 135, eng 10, have og gårdsplads 1 tdr. land.

Gården drives af ejeren, ved avlsforvalter Fr. Eriksen, Vilhelmsborg.

Agermarken drives i 9 marksdrift med: 1. rug, 2. byg, 3. roer, 4. kartofler, 5. byg, 6. havre, 7. græs, 8. ærtehavre, 9. byg. Jorden er hovedsaglig sandmuld med sandunderlag. Besætningen består af 3 malkekøer, 100 stk. ungkvæg og kalve, 6 heste, 2 får og lam. Kvægbbesætningen består hovedsagligt af ungkvæg af jydsk og fynsk race.

Det normale folkehold er 1 gift bestyrer, 2 karle og 3 gifte husmænd, der om vinteren arbejder i skoven.

Til gården hører 1 hus med 4 tdr. land. 

BESKRIVELSE AF HOVEDBYGNINGEN

Stueetagen:
Indgangspartiet var en dobbeltdør. Til højre for gangen var Aksel Hviids kontor. Bag kontoret var opholdsstuen. Trappen ned i haven var dengang af træ. Den store spisestue havde engang en pejs.
Mens La Cour boede på Mariendal havde han besøg af den kendte kunstner Joakim Skovgaard, der har udsmykket Viborg Domkirke. Under sine besøg dekorerede han loftet i pejsestuen. Denne dekoration blev kalket over i 40'erne.

Til venstre for gangen lå børneværelset og et soveværelse. Overfor disse rum lå et pultekammer, som senere blev lavet til badeværelse og køkken i forlængelse af spisestuen.

1. sal:
Bestod hovedsagligt af små rum til gæster, her var også husets eneste lokum gemt af vejen i et lille aflukke.

Kælderen:
Til venstre lå storkøkkenet og længere henne til samme side lå folkestuen. Derudover var der vaskerum, slagterum, spisekammer og viktualierum og under kontoret var der pige-/karlekamre. Under trappen var vinkælderen.

Køkkenet blev på et tidspunkt flyttet op på 1. sal, men i begyndelsen af 50'erne blev det flyttet ned igen. Denne gang blev der installeret en madelevator. På 1.sal blev der lavet et anretterværelse i forbindelse med spisestuen.

MARIENDAL SET FRA HOVEDHUSET I PERIODEN 1930-1950

Mariendal blev oprettet i 1860'erne ved sammenlægning af 3 fæstegårde og var avlsgård til Vilhelmsborg. Ejeren var indtil 1923 familien Gyldenkrone. I 1923 købte Lars Hviid Vilhelmsborg og blev dermed ejer af Mariendal. I 1924 blev sønnen Aksel Hviid (f.1901) forpagter på Mariendal. Aksel Hviid var gift med Ellen Margrethe og de fik 3 børn: Kirsten, Lars og Hans Jacob.

Der var herskabet og der var folkene. Verden så forskellig ud, og efterfølgende bringer vi fortællinger fra begge verdner.

Den første er en beretning af Kirsten Breinholt f. Hviid (f. 1925), datter af Aksel og Ellen Margrethe Hviid.

Kirsten Breinholt fortæller:
Vi voksede op med en meget stor familie. Farmor og farfar var på Vilhelmsborg, så her samledes hele familien til alle højtider. Far havde 5 søskende, så vi havde mange fætre og kusiner at holde jul med. Om sommeren kom Ellen Margrethes familie (som også var stor) på besøg. De var byboere, og Mariendal var en kærkommen lejlighed til at komme en tur på landet. Mine forældre var meget gæstfri og gavmilde. Skulle en af folkene giftes, og det kneb med midlerne, var min far altid den der trådte til. Min fars store lidenskab var galopheste. Hver søndag gik familieturen først i kirke og siden til væddeløbsbanen i Århus. De første år i hestevogn, siden i Forden. Under krigen forgik turen på cykel, for en søndag uden væddeløb var utænkelig. Drømmen om, at en af hans heste skulle vinde galopderbyet, blev desværre aldrig opfyldt. Far gik også meget på jagt.

Hvert efterår blev de lokale børn hidkaldt til den årlige klapjagt, og det var en dag alle så frem til. Vi voksede op sammen med malkepigen Mariannes børn Erik og Poul. Det bedste var at gå derover og få morgenmad (brokmad) som bestod af en dyb tallerken kaffe med brød i. Min mor så gerne at vi spiste sund morgenmad, grød f.eks., men jeg ved ikke om hun vidste, at vi rendte over til Marianne.

Under krigen (1944) indkvarterede tyskerne sig i kælderen, fordi hele kyststrækningen skulle måles op. Det forhindrede ikke min far i at høre engelsk radio og det hændte endda, at en af soldaterne fra et østeuropæisk land kom og lyttede med. Når der blev slagtet til jul, fik soldaterne blodet med hjem på flasker til blodpølse. Ingen blev glemt og det var nok en af årsagerne til at min far var nødt til at sælge til Århus Kommune i 1953, prisen var kr. 625.000. Beder/Malling kommune havde allerde en udstykningsplan klar, jorden blev ikke udstykket da man ønskede at bevare området til rekreative formål.

Mine forældre forpagtede Mariendal til 1960. Der blev afholdt en stor aktion i slutningen af 1959 og turen gik nu til en lejlighed i Århus. Vi børn var voksne på det tidspunkt, men vi havde en dejlig barndom på Mariendal. Jeg har ikke været nede og se det i mange år, for det er svært at se, at så meget er forandret.

MARIENDAL SET FRA SIDEBYGNINGERNE I PERIODEN 1926-1938

Den anden historie fortælles af Niels Sørensen (f.1907), som var karl på Mariendal i 12 år fra 1926 til 1938.

Niels Sørensen fortæller:
Som karl arbejdede man med landbruget om sommeren og når efterårspløjningen var overstået foregik arbejdet i skoven. Skovens træ blev kørt til savværket i Malling og herefter forarbejdet til bl.a. smørdritler. Meget af træet gik imidlertid til gårdens eget forbrug. Der var 12 kakkelovne og et brændekomfur, som skulle fodres mange gange om dagen. Om vinteren blev der kørt med 5 spand heste i skoven 2 gange om dagen.

En karl fik dengang 500 kr. om året plus kost og logi, men Niels Sørensen kunne supplere sin indtægt om sommmeren ved at passe ishuset ved Mariendal strand. Mariendal lå langt ude på landet, og mange tog ud fra Århus og camperede på stranden. Niels Sørensen fik 10% af salget og samtidig havde han en lille bi indtægt ved at udleje både og sætte åleruser.

Aksel Hviid var ingen nærig arbejdsgiver, han var tvært imod meget rundhåndet, når han ellers havde penge - det havde han ikke altid og nogen gange måtte han låne penge af folkene. Disse lån blev dog altid betalt tilbage til tiden.

Fru Hviid var ligeså afholdt som sin mand. Hun blandede sig aldrig i hvad hendes tjenestefolk foretog sig, når de havde fri. Og Niels Sørensen mener, at det måske var derfor, at så mange fandt hinanden på Mariendal. Hans kone var også stuepige på Mariendal.

Til jul fik de mandlige ansatte manchetskjorter og slik.

Herskabet tog altid til Vilhelmsborg og holdt jul. Så blev nogle af tjenestefolkene, heriblandt Niels Sørensen, hjemme og holdt huset varmt.

Karlene boede for sig selv i sidebygningen til venstre. Her var 1 kammer til staldkarlen, 1 kammer til forkarlen og de 2 sidste karle måtte dele det sidste kammer. Alle karlekamrene lå i forbindelse med hestestalden.

MARIENDAL 1945 -1950

Den tredie beretning vi har fra Mariendal er fra Lici og Ove: Lici startede som stuepige på Mariendal i 1950. Hun var da 16 år gammel og det var hendes første plads. Dengang var hun sikker på at hun ihvertfald ikke skulle have en kæreste fra Mariendal, men det var før hun mødte sin Ove, som hun er gift med den dag i dag.

Ove startede som karl på Mariendal i 1945, han var 14 år gammel og kendte gården godt, fordi hans bedsteforældre Marianne og Søren Rasmussen var fodermesterpar på Mariendal.

Ove's årsløn var 1400 kr.+kost og logi. De 800 blev udbetalt om sommeren og 600 kr. om vinteren. Jobbet som karl var hårdt ikke mindst om vinteren når der skulle køres træ hjem.

Lici's job som stuepige bestod almindeligvis i servering, men hendes vigtigste opgave var pudsning af Aksel Hviids sølvpokaler. Disse pokaler havde han vundet med sine væddeløbsheste. Ind i mellem blev Lici lånt ud til Vilhelmsborg, når der skulle serveres ved større middage.

Aksel Hviid var en storsindet mand, der altid sørgede for at der var mad nok, og tilmed inviterede han sine folk ind til byen på teaterture med alt betalt, selv slikposerne. Om foråret købte han en fodbold, som der blev spillet med på gårdspladsen. Aksel Hviid sad og fulgte kampen fra hovedbygningen. Når der røg et vindue, blev bolden konfiskeret et par dage, men så blev det for kedeligt for proprietæren og bolden blev atter udleveret.

Når herskabet var i byen, blev Lici sendt op med en kande - for at "låne" lidt fra flaskerne i proprietærens fine skab - som man så forlystede sig med i kælderen. Om det blev opdaget vides ikke, men det blev aldrig nævnt af Aksel Hviid.

Om Marianne, som var Ove's bedstemor fortæller Ove at hun ret tidligt blev alene med de 4 børn hun og Søren havde fået. Hun fik lov at blive som malkepige og da hun ikke længere kunne klare det, fik hun lov at bo i aftægtsboligen, hvor hun fik kost og logi, mod at hjælpe lidt til med opvasken når der var størrer selskaber. Marianne's bolig blev snart et samlingspunkt for folkene på gården. Her mødtes man og udvekslede små og store "nyheder".